Laugenes Opvisning 2022
-og nu, Laugssøster i Kjøbenhavns Guldsmedelaug, optaget i oktober 2022.
Laugenes Opvisning i Moltkes Palæ, København, var en succesrig aften med et flot show fra både skræddere, buntmager, sadelmagere, handskemagere, modister, og guldsmede. Der var 2 shows på dagen. Ved det sidste show deltog også K.H.K. Prinsesse Benedikte, der er protektor for laugene. Efter showet viste alle deltagerne deres kreationer frem ved små stande i de smukke sale i palæet.
Hvis du følger mig på Instagram eller Facebook kan du se små videoer og fotos fra dagen.
Det var min første deltagelse, da jeg først nu har fået mulighed for at blive optaget i Københavns Guldsmedelaug.
De smykker jeg havde forberedt blev smukt præsenteret på modellerne på catwalken og der var efterfølgende mange som gæstede min stand, med flotte kommentarer til både håndværk og design. Stor tak til alle jer der var med til showet.
Prinsesse Benedikte tog sig god tid til at kigge både på mine insektsmykker og de andre smykker jeg havde med. Især diademet vakte prinsessens interesse, og hun nærstuderede de små emalje-insekter da hun fik det i hænderne. I mit showroom, er en udstilling med smykkerne fra catwalken sammen med stemningsbilleder fra dagen.
Denne ekstra udstilling vil være i showroomet i julen 2022.