HABITAT

HABITAT er en værkserie med insektsmykker. Et kunstnerisk projekt med foreløbig 20 værker bestående af insekter i eget habitat, som kredser om overlevelse og kreativitet.

Biodiversitetskrisen truer insekterne og deres uundværlige kvaliteter. Det ved vi, og alligevel er det ikke alt kravlet, der har vores sympati. Men måske er vi ikke er så forskellige, insekterne og vi mennesker?

I mine insektsmykker fabulerer jeg over kravlets kreative evner med klassiske guldsmedeteknikker og skaber insekter med genkendelige træk som stædighed, årvågenhed, følsomhed og charme.

Alle værkerne er gedigent håndværk, der kan bæres og bruges i mange år. Habitaterne er vægophæng på 20*20 cm, skabt i en kobberramme og med forskellige andre materialer, der fortsætter smykkets historie. Hvert værk er sit eget, men samlet fortæller værkerne en historie om at leve liv, om menneskets og naturens samspil, forståelser og misforståelser.

TANKER BAG PROJEKTET HABITAT

Habitat er en ide jeg undfangede og tog de første spæde skridt til, for omkring 8-10 år siden, det gled lidt i baggrunden nogle år, men de seneste år har projektet fyldt mere i mit virke og jeg arbejder nu fokuseret på at skabe helheden, de 101 værker, som en del af mit livsværk.

Hvert værk vil have sin aktualitet, fra den tid det er skabt i, med udgangspunkt i refleksioner over menneskelivet set fra min vinkel, udtrykt gennem insekternes liv og levned.

Det samlede værk, bliver et unikt billede over samtiden fra 2019 til det sidste værk er skabt. Hvert værk har sin egen historie, og samlet udgør de en hele.

Smykket Fragile blev skabt under corona-nedlukningen og var en refleksion over hvad der sker med os mennesker, når vi lukker os inde i vores egen boble.

SMYKKET SOM KUNSTVÆRK

Insekter har højt udviklede overlevelsesmekanismer og deres tilsyneladende aparte adfærd er en tilpasning til de levesteder, eller habitater, som de er afhængige af.

  • Alle mine insekter har derfor et habitat, hvor de har hjemme, når de ikke bæres som smykke.
  • Habitaterne er udført inden for en ramme på 20 x 20 cm, der kan hænges på væggen.
  • Alle smykkerne er stemplet GJERSEN og et fortløbende nummer efter ”101/”, som udtryk for min ambition om at fuldføre 101 insektsmykker som en form for livstråd gennem mit kunstneriske virke.

UDSTILLING OG DIALOG

Med Habitat-serien håber jeg at kunne indlede samtaler om kunsthåndværk, biodiversitet og kreative strategier til overlevelse hos alle arter.

Derfor er Habitat-serien tænkt som en udstilling, på sigt flere og større udstillinger, og insektsmykkerne sælges kun sammen med dets habitat og begge med en udstillingsklausul. Jeg går meget gerne i dialog med udstillingssteder og andre med interesse for værkserien og dens temaer, der spænder mellem guldsmedehåndværk, natur og fantasi.

Tag endelig kontakt på telefon, mail eller kontaktformularen her på siden, hvis du vil høre mere om Habitat-projektet og et muligt udstillingssamarbejde.

Håndværk - Kunst - Natur - filosofi

Mine værker er skabt til at vække nysgerrighed og omsorg for liv, gennem forundring og med strejf af humor. Hvis man fordyber sig i værkerne, finder man små skjulte signaler og underfundigheder.

Mine værker er “art to wear” bærbar kunst, i ædelmetaller, ædelsten og perler.

Alle værkerne er gedigent håndværk, der kan bæres og bruges i mange år. Habitaterne er vægophæng på 20*20 cm, skabt i en kobberramme og med forskellige andre materialer, der fortsætter smykkets historie. Hvert værk er sit eget, men samlet fortæller værkerne en historie om at leve liv, om menneskets og naturens samspil, forståelser og misforståelser.

KREATIVE OVERLEVERE

Min kunstneriske praksis udspringer fra en kærlighed til naturen, både i ånd og materie. Den stille filosoferen over livets mangfoldighed. Fra studier af insekters hverdagsliv, overlevelsesmekanismer, krig og kærlighed. En imponerende detaljerigdom gemmer sig i insekternes univers. Ikke blot de smukke vinger eller farvestråelende kroppe fortæller historier.