Det gedigne håndværk er det grundlæggende. Jeg er især glad for at skabe ting fra bunden, forme, samle og udvikle ideen gennem metallet.
Det er I følekontakten med metallet og ædelstenene, at jeg får mit kick.
Det er et samarbejde mellem den kreative sansning, mine hænder, min kunnen og min stræben efter at gøre produktet så optimalt som muligt.
Jeg elsker at metallets spændstighed bevares i det håndlavede smykke. Det gør, for mig at smykket taler/lever, også når jeg har sluppet mit arbejde med det.
Derfor arbejder jeg kun meget lidt med støbninger.
Til sammenligning er en model udført i voks og derefter støbt, en mere “død” proces. Min oplevelse er at metallet bliver “nulstillet” i støbningen, optræder som en “klump”metal, der skal genoplives. Jeg kan godt se at smykket kan være smukt formgivet - men livet i smykket opstår - for mig - i håndværket gennem interaktion med materialerne,
Det er her mit udtryk kan blive mest kraftfuldt.
Når jeg så alligevel benytter mig af støbninger, er det i projekter hvor der skal bruges mange ens dele til et projekt, eller hvis formgivningen berettiger til en voksmodel. F.eks. da en kunde bad mig modellere en drage ... og efterfølgende et kranium. Da var voksarbejdet uundværligt. Mine organiske Øjeringe er også modelleret i voks, og støbt, det giver mening i forhold til form, tekstur og den individuelle tilpasning af glasøjnene.